Follow by Email

tirsdag den 30. januar 2018

Dårende, dejlige dahlia

Jeg kommer fra en god, solid bondefamilie og vi har altså georginer, ikke dahliaer.

Ikke desto mindre, så er Dahlia det rigtige navn til disse skønne planter.

                                       
                                          Den første der sprang, Ekaterina 20. Juli 2017


Bilka, 24. februar 2017
                                       
Der er lidt den samme magi over tulipanløg og dahliaer. Begge er brune og umiddelbart ikke særligt spændende, men efter nogle måneder i jorden sker miraklet. Og det i alle mulige og umulige farver og former

Og i tilfældet med dahlia bliver man endda så utroligt rigeligt belønnet. Jo mere man klipper, jo flere blomster får man.

                                            Nogle af de udvalgte, februar 2017

Udfordringen står i at nøjes, når man nu pludseligt igen på mystisk vis igen står der foran blomsteralteret i Bilka, Plantorama eller på den lokale planteskole.
Jeg synes i hvert fald selv at jeg altid liiiiige kan få plads til en mere.

20. juli 2017. 
Lavtvoksende Ellen Houston kan man altid finde plads til

I 2016 var jeg så utroligt heldig at få lov at besøge Claus Dalbys have. Det var 26. August og dahliaerne stod i fuld flor, både i bede og i krukker.
     Udsnit af Claus Dalbys berømte krukkehave i Risskov, med masser af dahlia

                                   Anemoneblomstrende dahlia i Claus Dalbys have. Måske Jive?
     
                                          Lækker enkeltblomstrende skønhed

                                         Meget speciel og smuk 


                      Smukke, frodige dahlia i krukker i Claus Dalbys have, 26. August 2017

Det skulle selvfølgeligt også prøves i min gårdhave. To stiklinger, en af Pooh og en af Otto's Thrill blev sat i hver sin krukke i almindeligt velgødet jord.

    Et billede fra min gårdhave 10. Juli 2017. I venstre hjørne kan man se de store, frodige blade på Otto's Thrill

                                          Pooh var ikke god i krukke

Pooh stod nok lidt for varmt og solrigt, eller også var krukken for lille. Det var i hvert fald et ret skuffende resultat. En enkelt blomst blev det til og i forhold til hvad jeg havde regnet med.

Først fik planten masser af sorte bladlus, bladene fik også en træls farve.
Hvis man har dahlia i krukke skal man regne med at de skal passes med masser af vand.

Min far på 185cm. Selv i krukke blev Otto's Thrill ret imponerende

Otto's Thrill




Jeg vil ikke gå meget i detaljer med, hvordan man dyrker dahlia. Det er ret ukompliceret. Køb knoldene, forspir dem i potter eller plant dem direkte ud i bedet. De kræver bare gødning, sol og vand og måske en støttepind. Desværre er dahlia en ret eftertragtet spise hos mange insekter og også hos dræbersnegle står den højt på menuen. De kan ribbe planter fuldstændigt for blade på en enkelt nat.

                                                    Larve i blomsten på Otto's Thrill

Dahlia fås som nævnt i utroligt mange farver og former, så der er altid en som passer ind i bedet eller krukke arrangementet. Om man så er til de blide, romantiske toner eller mere modige kombinationer.
Men det er en bedstemor blomst, som har været dyrket i Europa i flere hundrede år.

Faktisk er dahlia spiselige, både blade og knolde. Jeg har kun smagt bladene og alle sorter smager forskelligt. Nogle af selleri eller pastinak, andre lidt krydrede. Som sagt er de spiselige så man kan prøve sig lidt frem.
           På CPH Garden 2017. Orange dahlia Aztec Alamos XXL sammen med blå jakobs stige

                                          Dahlia XXL Aztec Alamos på CPH Garden

                                           Vuurvogel 26. Juli 2017                                         

                                          Ekaterina 26. Juli 2017
                                                     Wishes and Dreams, 26. Juli 2017
                             
                                         
                                             Forskellige dejlige dahlia fra 2017

                                          Skiltet blev væk, måske Arabian Night
          
                                              Darkarin
     
Cafe au Lait

                                          Dannebrog. Så behøver man ingen flagstang


Apricot Desire

Preference

Ekaterina

Seduction

Seattle

HS Wink

Insekterne er vilde med de enkle dahliaer, men de kan ikke lide de store dobbelte og krøllede blomster. Derfor har jeg i år købt endnu flere af de smukke enkle dahlia. I år glæder jeg mig til at prøve nogle sorter jeg virkeligt har ønsket mig i lang tid. Blandt andet Totally Tangerine, Ragged Robin og Waltzing Matilda. Jeg glæder mig til at se om de lever op til mine forventninger. Og til at se om et par måneder om de overvintrede dahlia har klaret vinteren.

Listen for 2018

(IV står for insektvenlig= enkel, åben blomst)

Totally Tangerine
Waltzing Matilda  IV
Ragged Robin  IV
Creme de Cassis 
Creme de Cognac   
Jescot Julie
Star Wars   IV
Thomas A. Edison
Groovy
Happy Single Party   IV
Night Butterfly    IV
Alpen Pauline
Mick's Peppermint
Verrone's Obsidian   IV
Honka   IV
Honka Fragile   IV
Purple Pearl
Maxime
Burlesca
Sweet Nathalie
Zundert Mystery Fox
Fashion Monger   IV
Fascination   IV

Så der er masser at glæde sig til her i 2017, både for mig og for havens beboere

Dahlia HS Kiss

Teesbrooke Audrey

Seduction

Darkarin













6 kommentarer:

  1. Kære Johanne,
    Tak fordi, at du deler din haveglæde her på bloggen!
    Flotte billeder og kloge ord :-)
    Jeg skriver selv på En ydmyg Have, som har været åben siden 2012, og nu igen er åben - måske du kender mig derfra?
    Hvorom alt er, vil jeg se frem til at følge dig på bloggen her. Jeg ser frem til meget mere have fra dig!

    Kh Mathias Emil

    PS - kender du dahlia America Dawn? Den er fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias, tusind tak for kommentaren. Nej jeg har ikke set din blog endnu, men jeg har godt lagt mærke til dig i diverse FB havegrupper. Jeg vil tjekke den ud. Det er så skønt at dele haveglæden med ligesindede!
      Og tak for tippet med American Dawn, den er jo vidunderlig

      Kh. Johanne

      Slet
  2. Flot oversigt :-)
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have!
      Mange hilsener fra Johanne

      Slet
  3. Det med bondebaggrunden tror jeg også præger, den måde vi opfatter georginerne på. Mange jamrer over, hvor besværlige de er, mens vi fra barndommen er vant til, at det bare er et stykke havearbejde, der skal gøres. Jeg kunne heller ikke undvære den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop ;-) og i min verden er der ingen undskyldning for ikke at have georginer. Hvis man er doven lader man dem jo bare blive i jorden og køber nye året efter. Man blir jo så rigeligt belønnet for de 20-30 kroner
      Kh. Johanne

      Slet