Follow by Email

søndag den 14. januar 2018

Op og ned med orkideer i 2017


Mange er nok enige med mig i at orkideer er noget af det mest fantastiske. Jeg er på ingen måde ekspert i orkideer. Men det er en sjov og udfordrende hobby.

2017 har været et år hvor jeg har brugt en del tid på orkidedyrkning, og det startede egentligt med at jeg blev overfaldet i Plantorama i Aalborg af en skøn  mini Cymbidium orkide.

                               Cymbidium Albion (muligvis Cymbidium Enzan Sarah "Albion") 
                                                                  Februar 2017

Jeg er lidt af en sorts eller navne-snob  når det kommer til blomster og især orkideer.
Det er, efter min mening, bare meget sjovere når man er på fornavn (og efternavn) med sine orkideer.

Så en af grundene til at jeg købte den skønne dejlighed i Plantorama var altså, at der for en gang skyld sad et navneskilt. Information på nettet var sparsomt, ja ud over altså at det er en mini og muligvis lidt mere varmetolerant end Cymbidium orkideer normalt er.

Cymbidium orkideer bliver normalt meget store, så det var godt nok at det var en ministørrelse jeg lige faldt for.

Slet ikke til at stå for!
Plantorama Aalborg, februar 2017

Orkidefamilien er kæmpestor, faktisk den næststørste plantefamilie efter kurveblomstfamilien, altså den som blandt andet indeholder solsikke, dahlia, salat og mælkebøtter.

Cymbidiumorkideer er jordorkideer fra Asien og som regel bliver de meget store. De er køligt voksende og det kan være en udfordring at få dem i blomst i stuen.

Her i skrivende stund i januar 2018 er der da heller intet tegn på at "Albion" vil blomstre her i år, men den er vokset godt hele sommeren, mens den har været udenfor og nydt den regnfulde sommer. vi havde.


Sophrolaeliacattleya Little Hazel

I marts blomstrede min mors trofaste Little Hazel igen. Little Hazel har tilsyneladende ikke læst noget som helst af den gængse orkidelitteratur om pasning af orkideer af Cattleyatypen, for ifølge den blir Hazel passet helt forkert af min søde mor, men den er da bare ligeglad, den blomstrer alligevel hvert år.

Det er fuldstændigt i modsætning til mine egne orkideer, hvor det snarere er hvert årti end hvert år de blomstrer...

Little Hazel købte min mor i 2013 hos Orkidegartneriet i Fredensborg. Det er et fantastisk sted for en orkideinteresseret at besøge.

Nå, men den nye inspiration jeg fik af min kære mors blomstrende orkide og min egen nyindkøbte Cymbidium gav mig lyst til at kigge lidt på mine orkideer.

Jeg havde en større samling tidligere, men mange af mine orkideer er rejst til det store orkidedrivhus i himlen. Synet af de tilbageværende orkideer kan vist bedst beskrives som temmeligt nedslående.

Sådan rent bogstaveligt!
                                                  Laeliocattleya Chocolate Drop "Kodama"
                                                                       Marts 2017

Da jeg først gav mig til at kigge lidt på mine orkideer, så min kat Alice vist også lidt for nysgerrig efter hvad jeg gik og lavede. Og, ja, så endte min bedste orkide på gulvet. Øv.


Cattleya purpurata "Werkhauseri (tidligere Laelia)
Marts 2017


Laelia purpurata "Werkhauseri", som nu vist skal kaldes Cattleya purpurata "Werkhauseri" havde ellers set godt ud sommeren før, men nu lignede den noget som var løgn.

 Gode råd var dyre. Jeg har før forsøgt at omplante Cattleya type orkideer og haft en succesrate på 0%. Heldigvis er jeg medlem af nogle skønne orkidegrupper på Facebook og jeg fik rimeligt nemt lokket søde, hjælpsomme Helle til at hjælpe mig med at plante om.

Hun havde alt hvad vi skulle bruge til omplantning så som potter og orkidemedium og inklusiv var en tur i hendes vidunderlige drivhus og hjemmebagt kage!.
Jeg vil også have et orkidedrivhus! Det var så skønt at se. Men, jeg var jo ikke (kun) kommet for at drikke kaffe!
                            Laeliocattleya(nu Cattleya) Canhamiana (C. purpurata x C. mossiae)

Første levende billede blev min Laeliocattleya Canhamiana. En dejlig stor og kraftig plante, med et stort rodnet.
Desværre har den, trods størrelsen, kun blomstret en enkelt gang. Der kom en enkelt blomst tilbage i sommeren 2016, omkring min fødselsdag i juli.

Den duftede vidunderligt. Jeg krydser fingre for at den gentager succesen her i 2018.

Canhamiana i sine nye omgivelser, marts 2017

Men rodnettet på Canhamiana er i hvert fald i orden. Den kom i en stor netpotte, som dem man bruger til sump og vandplanter og ser ud til at trives godt. Den har sat 3 nye skud i 2017. 


Men i det mindste har Canhamiana gengældt min kærlighed med en enkelt blomst, i den tid jeg har haft den, hvilket er siden foråret 2014.

Det samme kunne jeg desværre ikke sige om Laeliocattleya (Cattleya) Prinsesse Benedikte, som jeg har ejet siden efteråret 2014 uden at den har sat så meget som en knop.

 I foråret 2017 så planten faktisk pæn ud, den havde fået lavet sig et nyt skud i sommeren 2016 og dens rødder var vokset godt ind i lerpotten, som planten var sat ned i. Jeg valgte derfor ikke at omplante.
                 Cattleya ( Laeliocattleya) Prinsesse Benedikte(C. purpurata x nobilior) marts 2017        Selvfølgelig købt hos Orkidegartneriet i Fredensborg

Der blev talt med store bogstaver om, at dovne orkideer ender på kompostbunken. Der blev også kigget lidt på dens nye pseudobulb, så det ikke lidt tykkere ud end de andre?

Var det skud ikke lidt tykkere? Og var det ikke som om der var "noget" i skuddet? Eller var det ønsketænkning? Et orkidefatamorgana?

I maj så nogle af de nyomplantede orkideer meget bedre ud, end de havde gjort i foråret.

Chocolate Drop "Kodama" så ud som om den var kommet sig over dens ufrivillige styrt på gulvet i februar og trivedes med at være skiftet fra bark til GreenMix.

                                                   Cattlleya purpurata "Werkhauseri") i september 2017

Forskellen fra februar til september for Cattleya purpurata "Werkhauseri" var fuldstændig slående. Pludselig var det en smuk og saftspændt plante igen.

Desværre er planten sat tilbage på grund af mistrivslen, den burde efterhånden have opnået blomstringsstørrelse, men i det mindste er den i live.

 Jeg vander den nu en del mere, end jeg gjorde før og den får et dagligt brus med demineraliseret vand.

Samtidigt med at jeg en aften i starten af september stod og beundrede mine orkideer, var der pludseligt noget som fangede min opmærksomhed i et vindue.

 Der var noget ved hendes højhed Prinsesse Benedikte som var lidt forandret. Og ved nærmere undersøgelse viste der sig: Et blomsterskud, med hele to knopper på vej.

Tydelige knopper i Prinsesse Benedikte, september 2017

Hurra, det var jo tydeligvis knopper. Og allerede godt ude af skæftet. Tænk at denne lykke skulle overgå lille mig. Og ja, kompostbunken blev udsat til en anden dag.

Orkidesending fra Tyskland, september 2017

September 2017, orkidefamilien blev forøget med nogle nye familiemedlemmer fra MSB-orchideen i Tyskland. Fine planter til meget rimelige priser. Og de er pr. januar 2018 stadigvæk i live.

Første knop på Cattleya Prinsesse Benedikte
26. september 2017

26. september skete miraklet og første knop sprang ud. Et par dage efter begyndte blomsten også at dufte med en dejlig, let citrus rosenduft. Slet ikke tyngende, bare rigtig lækker.

                                           Anden knop sprang 28. september 2017

Og den 28 september sprang knop nummer to også. Som med mange Cattleya, så varede blomstringen kort. Det var jeg heldigvis forberedt på, jeg kunne ellers sagtens have vænnet mig til synet og duften af "tvillingerne".

Knapt så spændende så det ud hos de orkideer, som var på drivhus ferie.
                                                         Chocolate Drop "Kodama"

                                                         Cariad's Kiss "Mini Queenie"
Det viste sig senere at være svingende temperaturer og skjoldlus, der havde angrebet orkideerne i drivhuset. Jeg havde ellers frygtet tobaksmosaikvirus.

Skjoldlus er også nogle nederdrægtige sataner, men det er muligt at komme af med dem. I skrivende stund fortsættes behandlingen dog stadigvæk.

                                       En stakkels skjoldlus befængt, Dendrobium. Oktober 2017

Min ældste overlevende og pt. eneste nogenlunde trofaste orkide, som efterhånden blomstrer hvert år og er blevet en stor, kraftig plante, er Colmanara "Massai Black". Den tilbringer hver sommer i drivhus og får lov at blive derude indtil de første knopper viser sig.

Den skal have det koldt for at sætte knopper og tit er det tæt på frost når den bliver taget indenfor. I år var den blevet glemt derude, men heldigvis fik den  gjort opmærksom på sig selv og flyttet ind i tide.

Det er en sulten og tørstig plante og blomsterne har en skøn farve.

 Jeg ved ikke om andre Colmanara typer er lige så nemme, jeg er i hvert fald kæmpe fan af denne og håber at den med tiden vil blive endnu større.

Jeg tror at jeg købte den i omkring 2009 eller 2010, men der gik flere år, hvor den ikke blomstrede. Det var så fordi, at jeg ikke vidste at den gerne ville have det koldt for at sætte blomsterknopper.

                                          Colmanara "Massai Black", december 2017

                                           Colmanara "Massai Black", december 2017


                                    Colmanara "Massai Black", afblomstret i januar 2017
                                    Den blomstrer ca. i en måned og sætter som regel flere stængler. 
                                     I 2017  blev det til 3 styk. 

Årets overraskelse på orkidefronten blev et rigtigt julemirakel. Ud af det blå var der sørme dukket to små, fine knopper op på den stakkels Chocolate Drop, der ellers havde gået så grueligt meget igennem i 2017.
Så det var da en fantastisk måde den valgte at slutte året af på.

                                          Chocolate Drop "Kodama". Oktober 2017


                                      Chocolate Drop "Kodama", 6. december 2017

Den har en dejlig farve og ret holdbare blomster, med en sjov, nærmest plastikagtig struktur. Jeg købte den på orkideauktion i København i oktober 2014.

Dengang var den i blomst og det her er så første gang jeg selv fik den i blomst, selvom den har sat blomsterskeder flere gange, uden at de så er blevet til noget. Det sker tit for denne type orkideer at de så at sige aborterer blomsterknopperne.

Med sådan et tilbageblik på året, skal der også tænkes fremad på 2018. Og noget af det jeg vil komme til at bruge 2018 på, er at slippe af med de her ubudne gæster

                                                Skjoldlus på Dendrobium, januar 2018

Skjoldlus er forfærdeligt svære at slippe af med og især min Dendrobium er hårdt angrebet. Den var tæt på at ryge ud, men den valgte at lave et par store, flotte knopper.

Så nu gør jeg forsøget og ser om jeg kan slippe af med de møgdyr. I det mindste er det ikke uldlus, jeg synes de er endnu værre end de her.

Mange orkidesider anbefaler isopropylalkohol til behandling af skjoldlus og det bliver nok det næste jeg prøver, jeg har behandlet ved at fjerne alle tydelige lus og behandlet angrebne blade med en blanding af almindeligt husholdningssprit, opvaskemiddel og vand.

                                              Dendrobium i blomst, januar 2018

Hvis du ligesom mig er bidt af orkideer og gerne vil inspireres og have hjælp af dygtige og hjælpsomme med-orkidenørder, så kan jeg især anbefale facebook grupperne:

Du ved du er tosset med orkideer

Cattleya orkideernes dronning


Ingen kommentarer:

Send en kommentar